Om hypnose

Der er ikke et entydigt svar på, hvad hypnose er.

Forskellige hypnotisører vil forklare og definere hypnose forskelligt. Forskere, der studerer hypnose, er heller ikke enige alle sammen. Vi kan slå fast at hypnose er noget. Mange kliniske studier viser effekten af hypnose. Blandt andet inden for smertelindring er der en imponerende evidensbase.

James Braid, som er ham, der er blevet tilskrevet at have skabt hypnosefeltet i 1800-tallet, mente at hypnotiske fænomener opstår ved at have stærkt fokus på en enkelt idé, at bruge sin forestillingsevne koncentreret og at have forventninger til at en forandring sker. Derved adskiller hypnose sig ikke synderligt, fra det vi gør til dagligt i normaltilstanden, når vi er stærkt fokuserede. Vi kender det fra dagligdagen, når vi er opslugte af en film eller en bog, og måske ovenikøbet reagerer følelsesmæssigt, på det vi ser eller læser. Nogle mennesker bliver lettere opslugt i fantasien end andre. Det er også forskelligt, hvilke typer film eller bøger der påvirker forskellige mennesker. På samme måde er det med hypnose. Alle kan hypnotiseres og alle kan med øvelse blive bedre til at opleve hypnotiske fænomener. Det er hypnotisørens job at opildne fantasien i den retning klienten ønsker, for at få de effekter klienten ønsker. Hypnose kræver en villighed fra den frivillige, til at forestille sig de ting som hypnotisøren foreslår. I hypnoseterapi bliver der brugt flere forskellige terapeutiske værktøjer sammen med hypnose. Nægter man at gå med på det foreslåede eller propper man fingrene i ørene, opstår hypnose ikke. Hypnose siges at opleves, som om effekten sker med en vis grad af automatik. Som om det er noget, der sker mere eller mindre uden ens bevidste indblanding. For nogen vil det opleves, som om det sker fuldstændigt automatisk, for andre vil automatikken føles i mindre grad. Uanset hvor man ligger på skalaen, indikerer kliniske studier, at hypnotiske interventioner stadig kan have god terapeutisk effekt.

Følgende definition er psykolog og professor Michael Heaps:

"Termen 'hypnose' betegner en interaktion mellem en person 'hypnotisøren' og en anden person eller personer, den 'frivillige' eller de 'frivillige'. I denne interaktion forsøger hypnotisøren at påvirke den frivilliges perception, følelser, tænkning og adfærd ved at bede dem om at koncentrere sig om ideer og billeder, som kan skabe de ønskede effekter. Den verbale kommunikation, som hypnotisøren bruger for at opnå disse effekter, kaldes 'suggestioner'. Suggestioner adskiller sig fra hverdagsinstruktioner i og med, at de antyder, at en "succesfuld" respons bliver oplevet af den frivillige, som om de sker ufrivilligt eller ubesværet." (Heap & Kirsch, 2016, Hypnosis: Theori reaserach and application, side 13).

Hvad kan hypnosen?

I hypnoterapi arbejder vi med årsager og ressourcetilførsel. Der er en årsag til, at det uhensigsmæssige adfærdsmønster du kommer for at få hjælp til, er opstået. Det kan være din præstationsangst eller eksamensangst er opstået pga. en enkelt dårlig oplevelse i skolen. Det kan være din angst / panikangst eller socialangst er opstået pga. en uheldig oplevelse du har haft eller et forhold til en partner, der ikke har været godt for dig. Måske mangler du selvtillid eller har lavt selvværd fordi én i din barndom direkte eller indirekte har fortalt dig, at du ikke duede til noget. Måske er din trikotillomani eller emetofobi opstået som følge af følelsen af tab af kontrol på et tidspunkt i dit liv. Vi ryger, spiser og drikker ligeledes alle på en følelse. Vil det ikke være rart at få fat i roden til dit mønster? Måske overspiser du, fordi du savner tryghed eller fordi du er ulykkelig eller ensom – eller måske som belønning? Og måske drikker du, fordi du ønsker at fortrænge nogle oplevelser eller følelser du har svært ved at forholde dig til. Hvis ikke du finder frem til årsagen til din adfærd, så kan du gå i terapi i nok så mange år, uden det hjælper ret meget. I de fleste tilfælde er 1 – 5 gange med hypnose og hypnoseterapi nok til, at du er hjulpet eller helt ude af dit problem! Hypnoseterapi kaldes ikke uden grund for korttidsbehandling! Nogle mennesker kommer én gang hvorefter deres fobi eller f.eks sukkerafhængighed er helt væk. Andre bruger flere gange på at ændre et adfærdsmønster eller udvikle deres kompetencer.